Husorden for lejeboliger og fælleshus
Fælles regelsæt
Husdyr
Det er tilladt at holde almindelige husdyr i lejeboligen (Katte, hunde, fisk og fugle) og i et begrænset omfang. Afvigelse fra ovenstående skal godkendes af administrator/Udlejer og påbud skal følges.
Fællesarealer
Lejerboligforeningen Frikvarteret, Dronninglund fastsætter regler for brug af fælleshus, oprydning i fælleshus, oprydning på udendørs fællesarealer, rygning på udendørs fællesarealer, og samt pris og betingelser for leje af rådighedsbolig incl. sengelinned mm.
Vicevært
Dagligt vedligehold udover lejers egne forpligtigelser varetages af vicevært som kan kontaktes på telefon eller mail angivet på hjemmesiden. Klik her.
Lejerboligforening
Som Lejer i Seniorbofællesskabet Frikvarteret er man automatisk medlem af Lejerboligforeningen, Frikvarteret og man opfordres til at deltage i alle møder i Lejerboligforeningen, Frikvarteret Dronninglund.
Lejerboligforeningen Frikvarteret, Dronninglund er desuden Lejernes talerør til Administrator/Ejer, såfremt større ændringer i bygningerne/på veje/stier er påkrævet.
Vilkår og aftale mellem ”Frikvarteret 1 ApS” (udlejer) og lejerboligforeningen for Fælleshuset:
- Fælleshuset opføres af udlejer og stilles vederlagsfrit til rådighed for beboerne i Seniorbofællesskabet Frikvarteret.
- Udlejer forestår afholdelse af omkostninger til vand, varme og el til den daglige anvendelse.
Lejerboligforeningen er ansvarlig for og skal økonomisk forestå omkostninger til:
- Forbrug ud over ovennævnte bidrag.
- Rengøring og vinduespudsning af hele fælleshuset, herunder rengøring af rådighedsbolig efter anvendelse.
- Abonnementer og forbrugsvarer.
Booking, udlejning og lejeopkrævning af multirum til beboerne i lejerboligforeningen.
- Booking, udlejning og lejeopkrævning af rådighedsbolig til beboere i lejerboligforeningen.
- Optælling af service ved udlejning, og indkøb af nyt.
- Daglig drift i øvrigt, samt rapportering til udlejer vedr. fejl og mangler.
- Det er obligatorisk for alle lejere at være medlem af Lejerboligforeningen.